Greves vikarierende målmand Thomas Kullenberg Olsen rundede en milepæl i forbindelse med udekampen mod Næstved II på Emerson Arena i fredags. Det var således kamp nummer 75 for klubben.

Thomas Kullenberg Olsen fik debut for Greve, da holdet søndag den 28. april 2019 spillede 0-0 mod Holbæk på SuRi Park. Det er sidenhen blevet til yderligere 74 kampe for klubben for keeperen, der er i gang med sin tredje periode for Greve.