Det blev en kamp uden scoring for hjemmeholdets side, da FC Sydkysten fredag den 15. august 2025 tabte 0-3 til Ringsted efter 0-0 ved pausen på HOMEPARK. En kamp, hvor fire spillere fik debut for FC Sydkysten.
FC Sydkystens cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde i forhold til Allerød-kampen fire nye spillere med i truppen og startopstillingen. Viggo Andersen, Marco Sander Petersen, Rasmus Winther Svendsen samt Nicolai Diaz.
Første halvleg endte uden scoring, da målmændene i begge ender sørgede for at den runde kugle ikke kom ind over målstregen. 0-0 ved pausen, hvor FC Sydkysten i første halvleg havde fået halvlegens eneste advarsel ved Lucas Sander Petersen.
Indskiftninger afgjorde kampen
Ringsted indskiftede Johannes Larsen godt ti minutter efter pausen, og han havde blot været på grønsværen i to minutter, da han ekspedere bolden ind bag Viggo Andersen i FC Sydkystens mål. 0-1 til Ringsted, der havde mere tilbage.
Med lidt over et kvarter tilbage af kampen indskiftede gæsterne to spillere. Anton Lajos Pörösei Haaning og Frederik Balslev. Førstnævnte scorede til 0-2 med ti minutter tilbage, mens Frederik Balslev scorede til 0-3 i dommerens overtid.
Kampfakta