FC Sydkysten Statistik har taget pulsen på FC Sydkystens cheftræner Anton Moestrup Rasmussen efter sæsonens første tre kampe, hvor holdet ligger på sjettepladsen med fire point efter en sejr, en uafgjort og et nederlag.
I lørdags vandt FC Sydkysten sin første sejr nogensinde, da det blev til en 2-0-sejr på hjemmebane over Hvidovre II. Desuden har holdet spillet 1-1 mod Allerød, mens det blev til 0-3-nederlag til Ringsted. Alle kampe har været afviklet på HOMEPARK.
»Det var rart at se en markant forbedring på flere områder af vores spil i kampen mod Hvidovre II i forhold til ugen før mod Ringsted«, indleder Anton Moestrup Rasmussen, med fredagens kamp på behørig afstand, til FC Sydkysten Statistik og fortsætter:
»Vi havde som hovedtema at være mere direkte og målsøgende i vores spil i omstillinger og det løste drengene fremragende«, forklarer cheftræneren, der kunne se Daniel Thiesen og Rasmus Winther Svendsen scorede for FC Sydkysten forleden.
»Derudover virkede holdet også klart mere samspillet med væsentligt færre indbyrdes misforståelser end mod Ringsted, en tendens, der burde blive endnu mere synlig over de næste kampe«, kommenterer Anton Moestrup Rasmussen.
»Vi ville dog gerne have lukket kampen i lørdags væsentligt tidligere og med en XG på 5,8 i lørdags, så er det i underkanten kun at score to mål, men mon ikke effektiviteten snart følger med«, håber FC Sydkystens cheftræner.
»Værd at bemærke er også at vores fysiske output, som vi måler med GPS-trackere på spillerne, ligger på et ekstremt højt niveau i sæsonens tre første kampe. Det vidner om et hold, der er i god fysisk forfatning og hvor hver spiller efterlader alt hvad han har i sig på banen«.
»Nu ser vi frem til en svær udebane kamp mod Gørslev, som pt. er Danmarksseriens mest formstærke hold. Vi vil ligesom mod Hvidovre gå ud og angribe kampen og forsøge at trække kampen over på vores præmisser«.
»Det bliver med sikkerhed ikke nemt, men vi kommer også til kampen fredag med en god portion selvtillid og følelsen af at vi sammen i FC Sydkysten er ved at skabe noget«, forklarer Anton Moestrup Rasmussen og fortsætter:
»Det er også med glæde vi kan konstatere at vores U/23-hold er kommet godt fra land i Sjællandsserien. Der er blevet sammensat et ungt spændende hold som vi forventer os meget af i fremtiden«, forklarer Anton Moestrup Rasmussen og fortsætter:
»På holdet vegne vil gerne sige tak til alle de mennesker der er mødt op til vores tre første hjemmebane kampe, det meget værdsat. Kulissen, der bliver skabt af de frivillige på HOMEPARK, er en fornøjelse at være del af«, afrunder cheftræneren.