Lucas Sander Petersen har fået en enkelt spilledags karantæne efter sine to gule kort i kampen mod Skovshoved. Midtbanespilleren og anføreren misser dermed den kommende hjemmekamp mod FC Gladsaxe

FC Sydkysten må undvære midtbanespilleren Lucas Sander Petersen, når holdet lørdag den 27. september 2025 møder FC Gladsaxe på HOMEPARK. Det sker, som følge af to gule kort i hjemmekampen mod Skovshoved.

Med de to gule kort har Lucas Sander Petersen sammenlagt 45 karantænepoint, og det betyder en enkelt spilledags karantæne. En spilledags karantæne udløses hver gang en spiller opnår/passerer følgende nedenstående point:

19, 36, 52, 68, 84, 100, 116, 132, 148.

En spiller, der opnår flere af ovennævnte tal, tildeles en dags karantæne for hvert tal, der er opnået/passeret. 
Ved over 148 point på en sæson behandles forseelsen individuelt.