Brønshøj – FC Sydkysten 6-2

Victor Sander Petersen scorede for FC Sydkysten (Arkivfoto: Martin Timm Holmstav)

FC Sydkysten måtte se sig besejret, da holdet lørdag den 21. februar 2026 tabte 6-2 til Brønshøj efter 4-0 ved pausen på kunstgræsbanen ved Tingbjerg Idrætspark.

Det blev hjemmeholdet, der kom bedst fra start i kampen. Efter 12 minutters spil var gæsterne uheldige med at få ekspederet læderet ind bag Viggo Andersen i eget mål.

12 minutter senere blafrede netmaskerne atter for Brønshøj, da Emil Borella scorede til 2-0. Mikkel Lynge og Kasper Heerfort nettede også inden pausen, hvor stillingen var 4-0.

Ti minutter inde i anden halvleg fik Victor Sander Petersen reduceret for FC Sydkysten, der dog måtte se hjemmeholdet scorede yderligere to gange i løbet af halvlegen. Først Jakob Johansson og sidenhen Raphael Libonarti Hey fik scoret for Brønshøj, inden at Joakim Schousboe fik pyntet på resultat for FC Sydkysten med fem minutter tilbage af kampen.

Kampfakta

Træningskamp, lørdag den 21. februar 2026 kl. 17.00 på kunstgræsbanen ved Tingbjerg Idrætspark

Brønshøj – FC Sydkysten
6-2 (4-0)
1-0 (12. selvmål)
2-0 Emil Borella (24.)
3-0 Mikkel Lynge (35.)
4-0 Kasper Heerfordt (37.)
4-1 Victor Sander Petersen (55.)
5-1 Jakob Johansson (65.)
6-1 Raphael Libonarti Hey (75.)
6-2 Joakim Schousboe (85.)

FC Sydkysten: Viggo Andersen, Silas Teglers, Filip Panjeskovic (35. Frederich Skou Rasmussen), Mads Strube, Lucas Sander Petersen, Victor Sander Petersen (65. Joakim Schousboe), Rasmus Svendsen, Simon Budolph Olsen (60. Jonas Kongsdal), Frederik Balslev (75. Harris Mir), Rasmus Thomsen (60. Mathias Vingaard) & Nicolai Diaz (46. Christian Wulff)

Brønshøj: Lukas Chang, Pierre Larsen, Tobias Noer, Lukas Killerich, Oliver Hald, Nikola Stojanovic, Mikkel Lynge, Max Winther, Ramesh Delsouz, Emil Borella & Kasper Heerfordt. Reserver: Felix Østergaard, Carl Magnus Kjøller, Raphael Libonati Hey, Victor Faaborg, Ali Hamza Ghulam, Malek Bakhit & Jakob Johansson