
På 20 minutter vendte FC Sydkysten et 0-3-nederlag til et 3-3-remis, da holdet tirsdag den 3. februar 2026 mødte Holbæk på kunstgræsbanen ved Holbæk Sportsby.
To gange i første halvleg måtte gæsternes målmand Frederik Knak hente bolden ud af FC Sydkysten-målet. Først efter 26 minutter og sidenhen med fem minutter til pausen.
FC Sydkysten brugte pausen på to udskiftninger. Der var ikke mere spilletid til Frederik Knak og Christian Wulff, og i stedet kom Viggo Andersen og Rasmus Thomsen på banen. Sidstnævnte kom man til at høre med til mod slutningen af kampen.
Cheftræner Anton Moestrup Rasmussen skiftede flere spillere ud efter en time. Blandt andet kom Mathias Vingaard på grønsværen, og han skulle vise sig at være en god indskiftning, selvom hjemmeholdet øgede til 3-0 med under 20 minutter tilbage af kampen. FC Sydkysten gav på ingen måde og fik kæmpet sig igennem til flere scoringer.
Mathias Vingaard kom på tavlen med 17 minutter igen med målet til 3-1. Bare otte minutter senere bragte han endnu mere spænding ind i kampen med scoringen til 3-2. Kort før tid lykkedes det også FC Sydkystens Rasmus Thomsen at få læderet i nettet til 3-3.
Kampfakta
Træningskamp, tirsdag den 3. februar 2026 kl. 18.00 på kunstgræsbanen ved Holbæk Sportsby
Holbæk – FC Sydkysten
3-3 (2-0)
1-0 (26.)
2-0 (40.)
3-0 (71.)
3-1 Mathias Vingaard (73.)
3-2 Mathias Vingaard (81.)
3-3 Rasmus Thomsen (87.)
FC Sydkysten: Frederik Knak (46. Viggo Andersen), Silas Teglers, Filip Panjeskovic (75. Frederich Skou Rasmussen), Marco Sander Petersen, Christian Wulff (46. Rasmus Thomsen), Lucas Sander Petersen (60. Alexander Pedersen), Victor Sander Petersen (60. Mathias Vingaard), Rasmus Svendsen, Simon Budolph Olsen (60. Daniel Bøgh), Harris Mir (60. Jonas Kongsdal) & Nicolai Diaz (60. Jonathan Jørgensen).
Dommer: Steen Jensen