U/23: Brønshøj – FC Sydkysten 4-1

FC Sydkystens U/23-hold (Arkivfoto: Martin Timm Holmstav)

FC Sydkystens U/23-hold fik ikke nogen drømmestart, da holdet fredag den 23. januar 2026 tabte 4-1 til Brønshøjs ditto efter 2-0 ved pausen i vinterens første træningskamp.

Hjemmeholdet kom foran efter 35 minutter, da en FC Sydkysten-spiller begik straffe og bare fem minutter senere var en personlig fejl årsagen til at Brønshøj scorede til 2-0. En scoring, der blev halvlegens sidste.

Det blev til yderligere scoring fra Brønshøj, da de øgede til 3-0, inden at Mathias Vingaard bankede læderet i nettet til 3-1 direkte på frispark. FC Sydkysten bidrog til kampens sidste scoring, da et selvmål sikrede en 4-1-sejr til Brønshøj.

»Der var mange nye og en kold stiv kuling på langs ad banen. Der var et godt højt pres, som gav mange chancer især i første halvleg og gode meter i benene«, siger U/23-holdets cheftræner Kim Guldbrand Jensen til FC Sydkysten Statistik.

Kampfakta

Træningskamp, fredag den 23. januar 2026 kl. 19.00 på kunstgræsbanen ved Tingbjerg Idrætspark

Brønshøj U/23 – FC Sydkysten U/23
4-1 (2-0)
1-0 (35. str.)
2-0 (40.)
3-0
3-1 Mathias Vingaard (65.)
4-1 (selvmål)