U/23: Fremad V. – FC Sydkysten 3-0

FC Sydkystens U/23-hold (Arkivfoto: Martin Timm Holmstav)

FC Sydkystens U/23-hold måtte forlade grønsværen uden scoring, da holdet tirsdag den 10. februar 2026 tabte 3-0 til Fremad Valby efter 1-0 ved pausen i en træningkamp.

Hjemmeholdet scorede kampens første mål efter 27 minutters spil. En stilling, der holdt halvlegen ud.

Lige efter pausen kom Fremad Valby på 2-0, inden de lukkede og slukkede med scoringen til 3-0 i overtiden.

»Det var en mere lige kamp end resultatet umiddelbart viser. Det var en lige start på kampen, hvorefter Fremad Valby fik et overtag, som også resulterede i et par chancer, hvoraf en bliver udnyttet på et hjørnespark. Derefter kom vi godt tilbage i kampen og fik et overtag, som resulterer i en to-tre åbne muligheder, som burde have bragt os på tavlen«, indleder U/23-holdets cheftræner Kim Guldbrand Jensen til FC Sydkysten Statistik.

»Anden halvleg kom vi desværre skidt ind i, da vi forærede dem et mål efter blot et par minutter. Spillemæssigt kom vi desværre ikke helt i gang på samme måde som vi sluttede første halvleg og vores muligheder i anden halvleg skabtes hovedsageligt på omstillinger. En fin træningskamp mod en god modstander, hvor vi fik set flere nye an samt også fik eksperimenteret lidt på positionerne«, afrunder Kim Guldbrand Jensen

Kampfakta

Træningskamp, tirsdag den 10. februar 2026 kl. 19.00 i Valby Idrætspark

Fremad Valby – FC Sydkysten U/23
3-0 (1-0)
1-0 (27.)
2-0 (47.)
3-0 (90.)