
Det blev også til sejr i vinterens tredje træningskamp, da FC Sydkysten lørdag den 31. januar 2026 vandt 5-1 over Haslev FC på kunstgræsbanen ved Homepark.
For første gang efter vinterpausen var Lucas Sander Petersen med for FC Sydkysten. Efter 23 minutter var han på pletten, da han scorede til 1-0, og der var mere tilbage i hjemmeholdet.
Rasmus Svendsen øgede til 2-0 efter 34 minutters spil, inden at Nicolai Diaz ekspederede læderet i nettet til 3-0 med seks minutter tilbage af første halvleg.
Fra anden halvlegs start kom flere friske spillere på banen. En af dem var Mathias Vingaard, der scorede for U/23-holdet mod Solrød i aftes. Den scoring blev fulgt op med endnu en scoring fem minutter efter pausen.
Hidtil har FC Sydkystens målmand holdt nettet rent i de første to kampe, men Haslev FC blev det første hold, der fik hul på bylden. Det skete efter lidt over en times spil, da gæsternes afslutning havnede bag Frederik Knak i FC Sydkysten-målet.
Der var mere tilbage i hjemmeholdet. Med 20 minutter tilbage kom en anden indskifter også på tavlen, da Simon Budolph Olsen fik scoret til 5-1.
Kampfakta
Træningskamp, lørdag den 31. januar 2026 kl. 13.00 på kunstgræsbanen ved Homepark
FC Sydkysten – Haslev FC
5-1 (3-0)
1-0 Lucas Sander Petersen (23.)
2-0 Rasmus Svendsen (34.)
3-0 Nicolai Diaz (39.)
4-0 Mathias Vingaard (50.)
4-1 (61.)
5-1 Simon Budolph Olsen (70.)
FC Sydkysten: Jérémi Campagnolo (46. Frederik Knak), Silas Teglers, Filip Panjeskovic (46. Alexander Pedersen), Daniel Thiesen (35. Simon Budolph Olsen), Marco Sander Petersen, Christian Wulff (46. Mathias Vingaard), Lucas Sander Petersen (46. Jonas Kongsdal), Victor Sander Petersen (46. Joakim Schousboe), Rasmus Svendsen (46. Daniel Bøgh), Harris Mir (70. Ali Steinlein) & Nicolai Diaz (46. Jonathan Jørgensen)
Dommer: Peter Feigh