FC Sydkysten – Fredensborg 0-1

Simon Budolph Olsen i kamp med en Fredensborg-spiller (Foto: Martin Timm Holmstav)

Det blev en scoring i de døende minutter, der afgjorde kampen, da FC Sydkysten lørdag den 28. marts 2026 tabte 0-1 til Fredensborg på kunstgræsbanen ved Homepark.

FC Sydkystens cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde foretaget en enkelt ændring i startopstilling, da Daniel Bøgh var med fra start på bekostning af Christian Wulff.

Det blev en målløs første halvleg, hvor FC Sydkysten allerede måtte foretage kampens første udskiftning efter 40 minutter. Filip Panjeskovic kunne ikke spille færdig, og han blev erstattet af Alexander Pedersen.

Fra anden halvlegs start kom Victor Sander Petersen på banen i stedet for Daniel Bøgh, og få minutter senere kunne de se Mathias Vingaard have en stor chance. Det var Mathias Vingaard, der forsøgte sig udefra, men Rasmus Lyng i Fredensborg-målet fik fingrene på læderet, som efterfølgende gik til hjørnespark.

Med et kvarter tilbage af kampen fik FC Sydkysten frispark tæt på straffesparksfeltet. Mathias Vingaard blev sat til at eksekvere, og hans skud ramte overlæggeren, inden bolden gik i spil igen.

Det blev Fredensborg, der trak længste strå. Tre minutter før tid fik Lucas de Biase en friløber omkring banens midte. Alene med Viggo Andersen i FC Sydkysten-målet fik Fredensborg-angriberen prikket bolden uden om, og sparket i det tomme mål. 0-1 til Fredensborg, der dermed løste den sidste billet til oprykningsspillet.

Kampfakta

18. spillerunde, Danmarksserien Pulje 2, lørdag den 28. marts 2026 kl. 14.00 på kunstgræsbanen ved Homepark

FC Sydkysten – Fredensborg
0-1 (0-0)
0-1 Luca de Biase (87.)

FC Sydkysten: Viggo Andersen, Filip Panjeskovic (40. Alexander Pedersen), Mads Strube (70. Rasmus Thomsen), Daniel Thiesen, Marco Sander Petersen, Lucas Sander Petersen, Rasmus Svendsen, Simon Budolph Olsen (90. Gustav Remark), Frederik Balslev, Mathias Vingaard & Daniel Bøgh (46. Victor Sander Petersen). Ikke benyttet: Frederik Knak, Silas Teglers & Jonas Kongsdal

Fredensborg: Rasmus Lyng, Luca de Biase (89. Simon Pedersen), Tobias Vistisen (60. Phillip Adler), Mathias Johansen, Alexander Johansen, Nicolai Geertsen, Oliver Asmussen (78. Tobias Erwolter), Laurits Lund, Marcus Hedemann, Jakob Bro (78. Feras Elassadi) & Alexander Kieffer. Ikke benyttet: Magnus Mortensen, Søren Olsen & Daniel Krogh

Advarsler FC Sydkysten: Filip Panjeskovic (32.), Daniel Thiesen (55.), Lucas Sander Petersen (76.), Alexander Pedersen (90.) & Rasmus Thomsen (90.)
Advarsler Fredensborg: Laurits Lund (76.) & Marcus Hedemann (90.)

Dommer: Dan Pedersen