AB Tårnby – FC Sydkysten 0-5

Christian Wulff (bagerst) scorede tre mål for FC Sydkysten (Arkivfoto: Martin Timm Holmstav)

Christian Wulff stod for tre scoringer, mens Victor Sander Petersen lavede to mål for FC Sydkysten, da holdet lørdag den 6. juni 2026 vandt 0-5 over AB Tårnby efter 0-2 ved pausen.

FC Sydkystens cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde foretaget to ændringer i forhold til 4-2-sejren over Næstved II. Det betød, at Simon Budolph Olsen og Jonathan Jørgensen var med fra start på bekostning af karantæneramte Mads Strube samt Frederik Balslev.

Det var gæsterne, der havde det meste af spillet på nær en kort periode i første halvleg, og det var derfor ikke ufortjent, at FC Sydkysten scorede kampens første mål efter 24 minutters spil. En lang bold fra venstre side fra Jonathan Jørgensen havnede hos Victor Sander Petersen, der kunne prikke bolden forbi en fremstormende Matthias Djernæs i AB Tårnby-målet til 0-1.

Blot syv minutter senere fik FC Sydkysten fordoblet målscoringen. Fra kanten af det lille felt fik Nicolai Diaz spillet bolden ind til Christian Wulff, der blot skulle sætte indersiden på bolden, inden at hans 15. sæsonmål var en realitet.

Anden halvleg var knap fløjtet igang, inden at gæsterne atter kunne juble. Marco Sander Petersen sendte en lang bold frem til Victor Sander Petersen, der endnu engang fik prikket læderet forbi hjemmeholdets mål. 0-3 til FC Sydkysten.

Der var mere tilbage i FC Sydkysten og isærdeleshed Christian Wulff. Blot fem minutter efter 0-3-målet, kom angriberen atter på måltavlen. Daniel Bøgh lagde en god bold til Christian Wulff i det lille felt, og han svigtede ikke holdkammeraterne.

Med 12 minutter tilbage af kampen lukkede og slukkede Christian Wulff med endnu et mål. Det var Lucas Sander Petersen, der fandt Christian Wulff med en lang bold. 0-5 til FC Sydkysten, der indtager andenpladsen i kvalifikationsspillet i DS, inden sidste kamp.

Kampfakta

27. spillerunde, Danmarksserien Kvalifikationsspil, lørdag den 6. juni 2026 kl. 14.00 på Tårnby Stadion

AB Tårnby – FC Sydkysten
0-5 (0-2)
0-1 Victor Sander Petersen (24.)
0-2 Christian Wulff (31.)
0-3 Victor Sander Petersen (46.)
0-4 Christian Wulff (51.)
0-5 Christian Wulff (78.)

FC Sydkysten: Frederik Knak, Filip Panjeskovic, Daniel Thiesen, Marco Sander Petersen (64. Mathias Vingaard), Christian Wulff (81. Ali Qasemi), Lucas Sander Petersen, Victor Sander Petersen (56. Rasmus Thomsen), Simon Budolph Olsen (56. Harris Mir), Jonathan Jørgensen, Daniel Bøgh & Nicolai Diaz (56. Silas Teglers). Ikke benyttet: Viggo Andersen, Mikkel Kongstad & Mathias Vingaard

AB Tårnby: Matthias Djernæs, Anid Demirovic, Joachim Blomsterberg, Marcus Weiss, Mikkel Brøchner, Mateo Anusic, Jonas A. Nielsen (46. Mario Ehiagwina), Azaan Mahmood (46. Cedric Bediang), Lauge Persson, Yasin Ahmed Al Hussein (46. Nichlas Mose) & Silas Bond (59. Oscar Krüger). Ikke benyttet: Milan Villadsen & Mohammed Abdalas

Advarsel FC Sydkysten: Marco Sander Petersen (17.)
Advarsler AB Tårnby: Yasin Ahmed Al Hussein (27.) & Joachim Blomsterberg (88.)

Dommer: Jonas Bülow-Olsen