FC Sydkysten – Herlev 4-1

De fire målscorere fra Herlev-kampen samlet (Foto: Poul Timm)

Med tre scoringer i anden halvleg, trak FC Sydkysten længste strå, da holdet lørdag den 18. april 2026 vandt 4-1 over Herlev på kunsgræsbanen ved Homepark.

FC Sydkystens cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde foretaget fire ændringer i startopstillingen i forhold til LSF-kampen. Det betød, at Lucas Sander Petersen, Frederich Skou Rasmussen, Daniel Bøgh og Nicolai Diaz alle var med fra start på bekostning af Silas Teglers, Marco Sander Petersen, Rasmus Svendsen og Alexander Pedersen.

Nicolai Diaz takkede for tilliden, og allerede i kampens første minut sørgede han for en drømmestart for hjemmeholdet. Fra nært hold kunne han ekspederede læderet ind bag Oliver Funch i Herlevs mål. Tredje sæsonmål for angriberen.

Der blev bragt balance i regnskabet efter lidt over et kvarters spil af kampen, da Jeppe Arnesen scorede til 1-1 med assist fra holdkammeraten Rasmus Kristensen. Det blev ikke til yderligere scoringen i den resterende del af første halvleg.

Anden halvleg var bare otte minutter gammel, da FC Sydkysten atter kom på vinderkurs. Det var Simon Budolph Olsen, der fandt Victor Sander Petersen, der scorede til 2-1. Det var også tredje sæsonscoring fra yngste af Sander Petersen-brødrene.

Med 11 minutter tilbage kampen kom hjemmeholdet yderligere foran. Denne gang var det Daniel Bøgh, der sørgede for at Mathias Vingaard også kunne notere sig for sit tredje sæsonmål. Mathias Vingaard blev udskiftet med Rasmus Thomsen med otte minutter tilbage af kampen, og i kampens overtid scorede sidstnævnte på et straffespark, der var begået i mod Jonathan Jørgensen.

Kampfakta

20. spillerunde, Danmarksserien Kvalifikationsspil, lørdag den 18. april 2026 kl. 13.00 på kunstgræsbanen ved Homepark

FC Sydkysten – Herlev
4-1 (1-1)
1-0 Nicolai Diaz (1.)
1-1 Jeppe Arnesen (17.)
2-1 Victor Sander Petersen (53.)
3-1 Mathias Vingaard (79.)
4-1 Rasmus Thomsen (90. straffe)

FC Sydkysten: Viggo Andersen, Mads Strube, Daniel Thiesen, Lucas Sander Petersen, Victor Sander Petersen (90. Silas Teglers), Simon Budolph Olsen, Frederik Balslev, Frederich Skou Rasmussen, Mathias Vingaard (82. Rasmus Thomsen), Daniel Bøgh & Nicolai Diaz (78. Jonathan Jørgensen). Ikke benyttet: Frederik Knak & Harris Mir

Herlev: Oliver Funch, Jeppe Arnesen, Nicholas Bech, Oliver Wilsky (80. Jonas Darabifar), Asker Damgaard (16. Ali el Arbouchi), Mathias Jensen (46. Alfred Tjørnehøj), Lucas Ravn, Magnus Blixt, Rasmus Kristensen, Ulas Benli (58. Oscar Jakobsen) & Nicolas Brøndum (58. Christopher Poulsen). Ikke benyttet: Lasse Gram-Jensen & Emil Møller

Advarsler FC Sydkysten: Simon Budolph Olsen (14.), Frederik Balslev (51.), Nicolai Diaz (64.) & Mathias Vingaard (70.)
Advarsler Herlev: Nicolas Brøndum (45.) & Oliver Wilsky (57.)

Dommer: Joachim Jørgensen