FC Sydkysten – Næstved II 4-2

Lucas Sander Petersen scorede på straffespark for FC Sydkysten (Arkivfoto: Martin Timm Holmstav)

Den står på endnu en sæson i landets femtebedste række for FC Sydkysten efter at holdet fredag den 29. maj 2026 vandt 4-2 over Næstved II på kunstgræsbanen ved Homepark.

FC Sydkystens cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde foretaget fire ændringer i forhold til 2-1-nederlaget til Herlev. Filip Panjeskovic, Daniel Thiesen, Lucas Sander Petersen & Victor Sander Petersen var alle med fra start på bekostning af Simon Budolph Olsen, Harris Mir, Rasmus Thomsen og Mathias Vingaard.

Hjemmeholdet kom foran midtvejs i første halvleg. Victor Sander Petersen fandt Christian Wulff, der blev nedlagt i det kriminelle felt. På de efterfølgende straffespark kunne Lucas Sander Petersen sende læderet ind bag Hjalte Orthmann i Næstved II-målet til en 1-0-føring.

Det blev til yderligere scoringer inden pausen. Først udlignede Oliver Stahlhut til 1-1, inden at FC Sydkysten atter kom foran. Holdets topscorer Christian Wulff svigtede ikke på en god bold, og så kunne FC Sydkysten forlade banen efter de første 45 minutter med 2-1.

Lidt over 10 minutter inde i anden halvleg blev kampen reelt afgjort, da Nicolai Diaz fandt Daniel Thiesen, der nettede 3-1.

Mod slutningen af kampen, kom der lidt spænding på. William Dam fik reduceret til 3-2 med to minutter tilbage af anden halvleg, men kort efter fik Rasmus Thomsen lukket og slukket med scoringen til 4-2. Kampens resultat.

Kampfakta

26. spillerunde, Danmarksserien Kvalifikationsspil, fredag den 29. maj 2026 kl. 18.30 på kunstgræsbanen ved Homepark

FC Sydkysten – Næstved II
4-2 (2-1)
1-0 Lucas Sander Petersen (26. str.)
1-1 Oliver Stahlhut (31.)
2-1 Christian Wulff (42.)
3-1 Daniel Thiesen (55.)
3-2 William Dam (88.)
4-2 Rasmus Thomsen (89.)

FC Sydkysten: Frederik Knak, Filip Panjeskovic, Mads Strube (71. Simon Budolph Olsen), Daniel Thiesen, Marco Sander Petersen, Christian Wulff (62. Rasmus Thomsen), Lucas Sander Petersen, Victor Sander Petersen (83. Silas Teglers), Frederik Balslev, Daniel Bøgh (83. Mathias Vingaard) & Nicolai Diaz. Ikke benyttet: Viggo Andersen, Jonas Kongsdal & Jonathan Jørgensen

Næstved II: Hjalte Orthmann, August Lærkebjerg (71. Magnus Nyberg), Noah Mørch, Philip Sørensen (83. Hjalte Fini) , Jeppe Hansen (83. Zacharias Durup), Jeppe Vielsted, Oliver Stahlhut (71. William Dam), Mads Lundgren, Jes Palsmark, Thomas Basbøll & Eren Toy (83. Mads Kjær). Ikke benyttet: Maksym Vykhovanok

Advarsler FC Sydkysten: Mads Strube (61.), Lucas Sander Petersen (70.) & Filip Panjeskovic (87.)
Advarsler Næstved II: Jeppe Hansen (44.) & Jeppe Vielsted (56.)

Dommer: Philip Goja Pilipovic